سيدنا محمد

Den gamle hovding gik da til Abraha, og bad om at matte fa dyrene
igen. "Du er bekymret for nogle fa kamelers skyld", bemaerkede
erobreren overrasket. "Har du da slet ingen tanke for Kaabaen?" Hertil
svarede den gamle: "Kamelerne tilhorer mig, og jeg ma passe pa
dem. Herre over Kaabaen er Allah og han vil vaerne om sit eget hus".
Og sadan gik det. Abdul Muttalib forholdt sig rolig, men Allah sendte
en pest for at draebe Abrahas haer, der blev aldeles tilintetgjort, og
Abraha matte vende skuffet hjem. Kaabaen var sa sikker som
nogensinde. Begivenheden var et forvarsel om det storste vidunder i
historien. Fa maneder senere blev Mekka beaeret af den velsignede
fodsel. Den storste og sidste af profeterne var pa vej ind i verden.

Aminas drom
Da den velsignede fodsel naermede sig, begyndte Amina at fa
vidunderlige dromme. I en af dem, sa hun et blaendende lys komme
ud af sin krop. Det spredte sig mere og mere, indtil det oplyste hele
universet. Hver eneste krog, hvert eneste hjorne pa hele kloden blev
oplyst deraf. Amina blev forbloffet over sin drom, men var alligevel
ikke klar over, at det var et varsel om det kommende barns storhed.
Hun havde ogsa en anden vidunderlig drom, hvor hun sa op imod
himlen og sa en engel naerme sig, indtil den stod foran hende. "Her er
godt nyt til dig, oh mor til den velsignede profet! Din son vil blive
menneskehedens frelser, og du skal kalde ham Ahmed". Det var med
blandede folelser, at Amina taenkte over sine dromme. Hun var
lykkelig ved tanken, om at hun skulle blive den stolte mor, til denne
verdens forloser, men tanken om at han skulle blive foraeldrelos
gjorde hende bedrovet. Amina talte med sin svigerfar, om sine
dromme. Abdul Muttalib folte ogsa, at de varslede om en stor fremtid
for hans ufodte barnebarn. Af alle sine sonner havde den gamle sat
storst pris pa Abdullah, og sonnens dod kom for ham som et frygteligt
chock. Aminas dromme bragte den gamle mand megen lindring. Hans
barnebarn skulle blive ganske anderledes end noget andet barn.

Den velsignede fodsel
Omsider kom det lykkelige ojeblik. Tidligt om morgenen mandag den
22. april 571 blev Allahs sidste profet fodt. Ham som hele verden
havde ventet pa, kom omsider. Det skete i det lykkelige forar. Der var
glaede overalt, savel pa jorden som i himlene. Den gode nyhed blev
bragt til Abdul Muttalib, der straks lob til Aminas hus. Han var ude af
sig selv af glaede, da han sa det himmelske spaedbarn. Aldrig for
havde han set et sa dejligt og stralende ansigt. Han tog barnet i sin
favn, og gik direkte til Kaabaen.