سيدنا محمد

Den udodelige historie
Historien om den velsignede fodsel, naede her til Pakistan for mere
end 12 arhundreder siden. Vore forfaedre horte den fra Muhamed ben
Qasim og hans maend. Det blev den smukkeste historie, der
nogensinde er blevet fortalt. Siden Qasims dage er den blevet fortalt
og genfortalt fra generation til generation. Det er en beretning, som
unge aldrig bliver traette af at hore, og som for de aeldre bestandigt
beholder sin charme. Maend, kvinder og born, har gennem tiderne
sunget Allahs pris og hans godgorenhed imod menneskene. Historien
er enkel i sin form, og tidlos i sin skonhed. I det gamle Mekka, boede
der en ung kvinde, ved navn Amina. Hun var et yderst godt og venligt
menneske, og hun kom fra en fin familie. Abdullah, hendes mand, var
en ung hovding, som var kendt for sin mandige elegance og sin
venlige optraeden. Han var son af Abdul Muttalib, der var leder af de
stolte Quraishier. Quraisherne var vogterne af den hellige Kaaba.
Abdul Muttalib var, som den overste leder, ansvarlig for Allahs hus.
Dette var en stor aere i Arabien, og Aminas svigerfar var saledes den
kendteste mand i landet. Amina havde kun vaeret gift i nogle fa
maneder, da hendes mand drog pa handelsrejse til Syrien. Pa
tilbagevejen gjorde han ophold i Medina, hvor hans mor var fodt. Her
blev han imidlertid alvorligt syg, og dode kort efter. Da de darlige
nyheder naede frem til Mekka, blev Amina overvaeldet af sorg. Hun
var da gravid, og tanken om at den kommende baby, skulle fodes
faderlos, gjorde hende meget urolig. "Hvordan vil min lille skat fole
det, nar han opdager at han ikke har nogen far?" taenkte hun. Jo mere
hun taenkte over sagen, desto mere bedrovet folte hun sig. Men hun
havde i det mindste en tilfredsstillelse, nemlig at barnet ville holde
erindringen om hendes kaere mand i live.
Elefantens ar
Dette var det velkendte elefantens ar, og det havde faet sit navn pga.
de elefanter med hvilke Yemens guvernor, Abraha, marcherede til
Mekka. Han var et magtfuldt menneske, der onskede at udodeliggore
sit navn. Derfor opforte han et stort tempel i sin regeringsby. Han
forlangte at folk skulle valfarte til hans tempel i stedet for til Kaabaen.
Men ingen villle folge hans bud, og folk vedblev at ga i Kaabaen, som
de altid havde gjort. Abraha blev klar over sit nederlag, men fandt
hurtigt pa en udvej. "Jeg ma odelaegge Kaahaen, thi sa vil
pilgrimmene ikke laengere drage til Mekka".
Med en stor haer marcherede han imod Mekka, og medforte, som
naevnt et antal elefanter. Abdul Muttalib, kunne ikke stille noget op
imod denne haerskare. Sa han forlod byen, og lod Allah om selv at
forsvare sit eget hus.
Abrahas maend tog nogle af Abdul Muttalibs kameler.